Tæller Vedtægter
VEDTÆGTER
FOR
GRUNDEJERFORENINGEN VIBEN
Navn og formål
§ 1
Foreningens navn er ”GRUNDEJERFORENINGEN VIBEN”
§ 2
2.1.   Foreningens formål er at varetage vedligeholdelse af de fælles grønne arealer, veje, stier,
kloaker og støjsikringsbælter, samt i øvrigt varetage medlemmernes fælles interesser overfor offentlige
myndigheder.
2.2.  Foreningen er berettiget til at kræve bidrag og administrere de midler, der skal anvendes til
løsning af foreningens formål, herunder fastsætte nærmere regler for, hvorledes medlemmerne skal betale
bidrag.
2.3.   De af foreningen trufne bestemmelser til gennemførelse af foreningens formål er fuldt
bindende for de enkelte medlemmer.
2.4.  Foreningen er forpligtet til efter påkrav fra Odense Byråd at tage skøde på de grønne
fællesarealer, støjsikringsbælter og de private veje og stier i foreningens område – med derpå værende
anlæg.

Medlemmerne og disses forhold til foreningen
§ 3
3.1.  Hver grundejer har pligt til og ret til at være medlem af grundejerforeningen, jfr. tinglyst
bestemmelse.
3.2.  Hver ejendom har én stemme. Grundejerforeningen skal være berettiget til med 2/3 ́s
majoritet af de på generalforsamlingen mødende medlemmer at træffe bestemmelse om, at også ejere af
grund udenfor foreningens område kan være medlemmer af foreningen, eller at grundejerforeningen kan
sluttes sammen med en anden grundejerforening.
3.3.  Odense Byråd kan beslutte, at offentlige institutioner og lignende ikke skal være
medlemmer af foreningen. I sådanne tilfælde skal der dog efter forhandling fastsættes bidrag til foreningen
således, at offentlige institutioner og lignende deltager i foreningens drifts- og vedligeholdelsesforpligtelser
på lige fod med foreningens medlemmer.
3.4.  For offentlige grønne områder, tilhørende Odense Kommune, betales ikke bidrag.

Ejerskifte
§ 4
4.1.   Når et medlem overdrager sin grund, eller på anden måde ophører med at være ejer af
denne, er han fra overtagelsesdagen ophørt med at være medlem af foreningen, og kan intet krav rette
mod dennes formue.
4.2.  Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen,
idet den tidligere ejer dog vedbliver at hæfte for sine eventuelle restancer, indtil den nye ejer har berigtiget
restancerne og overtaget forpligtelserne.
4.3.  Både den tidligere og den nye ejer er forpligtet til at anmelde ejerskifte til foreningen. I
forbindelse hermed skal oplyses om den nye ejers navn, bopæl samt ejendommens hus- og
matrikelnummer.
4.4.  Anmeldelse af ejerskiftet skal ske senest en måned efter overtagelsesdagen.

Kontingent og hæftelse
§ 5
5.1.  Hvert medlem betaler for hver grund medlemmet ejer et årligt kontingent, der betales
forskudsvis hver år inden den 1. maj.
5.2.  Andelsboligforeningen Væbnerhatten betaler dog kontingent halvårsvis forud hver den 1.6.
og 1.12. samlet for alle sine medlemmer.
5.3.  Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.
5.4.  Hvis kontingentet ikke betales rettidigt, fremsendes et skriftligt påkrav om, at restancen
skal betales inden 10 dage efter, at påkravet er kommet frem til medlemmet. Som gebyr for påkravet
kræves 5% af kontingentet, dog minimum kr. 50,00. Herefter overgives beløbet til inddrivelse ved retslig
inkasso.
5.5.  Foreningens medlemmer hæfter ikke solidarisk for foreningens forpligtelser, ej heller i
forhold til tredjemand.
I forhold til foreningen hæfter medlemmerne pro rata, hvilket også gælder tab, som foreningen har på de
enkelte medlemmer.


Generalforsamlingen
§ 6
6.1.   Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
6.2.   Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der møder enten personligt eller med
repræsentant, der har skriftlig fuldmagt.
§ 7
7.1.  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Den indkaldes af bestyrelsen
med 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemsprotokollen
anførte adresse.
Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal meddeles hvert enkelt medlem samtidig med
indkaldelsen.

7.2.   Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal
være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før.
7.3.  Forslag til vedtægtsændringer skal bestyrelsen sende ud til alle medlemmer senest 5 dage
før generalforsamlingen.
§ 8
8.1.   På hver ordinær generalforsamling skal efterfølgende punkter behandles:
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beretning om det forløbne år.
3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af bestyrelsen og revisorer.
4. Evt. vedtægtsændringer.
5. Indkomne forslag
6. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
7. Valg af bestyrelse samt suppleanter.
8. Valg af revisorer.
9. Valg af revisorsuppleant
10. Eventuel.

§ 9
9.1.   Ekstraordinær generalforsamling kan af bestyrelsen indkaldes med 8 dages varsel, når den
mener det nødvendigt, ligesom 1/4 af medlemmerne ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen kan forlange
generalforsamlingen indkaldt.
9.2.  Dagsordenen skal tydeligt fremgå af skrivelsen.
9.3.   Bestyrelsen skal, når en sådan henvendelse foreligger, senest 3 uger efter indkalde til møde
med mindst 8 dages varsel. Hvis ikke mindst 3/4 af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære
generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet.
§ 10
10.1.   Beslutninger på generalforsamlinger træffes ved simpelt stemmeflertal. Over det på
generalforsamlingen passerede føres en protokol.

Bestyrelse
§ 11
11.1.   Foreningen ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, én for hvert delområde, der vælges på
en generalforsamling af det pågældende delområdes medlemmer. Såfremt delområdet ikke vælger et
medlem, skal generalforsamlingen vælge ét.
11.2.  Bestyrelsen konstituerer sig selv på generalforsamlingen.
11.3.  Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen- dog således at formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer afgår på lige årstal medens næstformanden og 2 bestyrelsesmedlemmer afgår på ulige årstal. Hvis kassereren er medlem af bestyrelsen afgår kasseren, næstformanden og 1 bestyrelsesmedlem på ulige årstal. Genvalg kan finde sted.
11.4.  Bestyrelsen leder under ansvar for generalforsamlingen foreningens anliggender og
disponerer over anvendelsen af dens pengemidler, som indsættes på konto i et pengeinstitut eller på en
postgirokonto.
11.5.  Dispositionsberettiget til forannævnte konto er foreningens formand og foreningens
kasserer i forening.
11.6.  Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder i utide, eller uden gyldig grund udebliver fra 3 på
hinanden følgende bestyrelsesmøder må vedkommende, hvis bare ét medlem af bestyrelsen kræver det,
udgå af bestyrelsen, og suppleanten for ham indtræder da straks i hans sted. Dersom antallet af
bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb, og efter at suppleanterne er tiltrådt, bliver mindre en 4, er
bestyrelsen forpligtet til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling for valg af manglende
bestyrelsesmedlemmer.



Tegningsret og bemyndigelse
§ 12
12.1.  Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens virke. Der afholdes møde så ofte
formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt.
12.2.  Over det på møderne passerede føres en protokol, der skal underskrives af formand og
sekretær.
12.3.  Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer giver møde.
12.4.  Bestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er
formandens stemme udslagsgivende.
12.5.  Bestyrelsen er bemyndiget til at underskrive for foreningens medlemmer i ethvert forhold,
der er nødvendigt for gennemførelse af generalforsamlingens beslutninger.

Revisor og regnskab
§ 13
13.1.  Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. De vælges for 2 år, dog
således at 1. revisor afgår på lige årstal, og 2. revisor afgår på ulige årstal. Genvalg kan finde sted.
13.2.   Foreningens regnskab føres af kassereren efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
Revisorerne kan når som helst foretage kasseeftersyn.
13.3.   Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår dog fra foreningens stiftelse
og indtil 31. december 1987. Regnskabet skal forelægges revisorerne inden den 31. januar og skal være
revideret så betids, at en ekstrakt med revisorpåtegning kan udsendes til medlemmerne samtidig med
indkaldelse til generalforsamlingen.

Legepladsudvalget
§ 14
14.1.  For de enkelte delområder i grundejerforeningen nedsættes et legepladsudvalg på min. 2
max. 4 medlemmer, hvor det bestyrelsesmedlem, der er valgt for delområdet, virker som formand. Øvrige
medlemmer vælges af delområdets beboere.
14.2.  Legepladsudvalget disponerer over de på grundejerforeningens generalforsamling vedtagne
midler på følgende vilkår:
Udvalget indkalder min. 1 gang årligt delområdets beboere til koordineringsmøde, hvor aktiviteterne
fastlægges ved simpelt flertal af de fremmødte, og midlerne kan benyttes til følgende formål:
Nyindkøb og vedligehold af legeredskaber.
Ekstra beplantning på legepladsområdet.

Særlige bestemmelser
§ 15
15.1.  Forekommer der spørgsmål, hvorom denne vedtægt intet foreskriver, er bestyrelsens pligtig
til efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse.
15.2.  Vejfondens midler indsættes i pengeinstitut efter bestyrelsen nærmere valg, og anbringes i
øvrigt efter de retningslinier, der er fastlagt i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.
§ 16
16.1.  Ved vedtægtsændringer kræves 2/3 ́s majoritet af de på en generalforsamling mødende
medlemmer.
16.2.  Denne vedtægt godkendtes på generalforsamlingen den 8/2 1996.
16.3.  Disse og senere ændringer af vedtægten skal godkendes af Odense Kommune.


Vedtaget ordinær generalforsamling
27.02.19